Hernings rytmiske kor

Tag: Om VP

Hvad siger mændene i Vocal Pleasure om at synge i kor?

I forbindelse med, at vi om en uge holder en åben korprøve (som du kan læse mere om under Nyheder), har vi spurgt mændene i Vocal Pleasure, hvad de siger til det at synge i kor.

Vi har stillet dem 7 spørgsmål, og deres svar kan du læse herunder. Du kan også se deres svar i videoen herunder (og husk også at følge med på vores Instagram).

Er kor kun for kvinder?

“Absolut ikke – slet ikke”

“Det er for rigtige mænd”

“Overhovedet ikke”

“Det synes jeg da ikke vi ser ud til”

“I høj grad brug for mænd, vi er da nødt til at være der, for at lave bunden”

Hvad siger jeres venner til at I synger i kor?

“De er meget stolte over at kende nogen som os”

“De kommer til koncerter”

“Det er fedt, de er da stolt over at kende nogen der synger i kor”

Hvorfor synger I i kor?

“Man får brugt kroppen og stemmen og bliver glad. Og man kan ikke gå sur hjem, når man har været til kor”

“Fordi man bliver glad af det, og fordi man er sammen med mange andre mennesker”

“Det giver en god energi”

“Og så får man nogle musikalske oplevelser, når det lyder skide godt”

Kan I læse noder?

“Ja det kan jeg”

“Ja jeg kan også læse noder”

“Så’en til husbehov, jeg kunne ikke da jeg startede, men det lærer man”

Hvor længe har I sunget i kor?

De fleste af mændene i Vocal Pleasure har været med i koret i rigtig mange år. De svarer blandt andet 12, 16 og 23 år.

Og enkelte har været med, næsten helt fra starten af:

“Jeg var med, næsten helt fra starten af og det er jo snart 30 år siden”

Hvordan er fællesskabet i koret?

“Det er rigtig godt – det er noget af det der er sjovt ved at komme. Det er jo at vi netop har det hyggeligt og at der sker noget mellem os”

“Det sociale er vigtigt – helt sikkert – meget meget vigtigt”

Hvilke forventninger kan man have til at synge i kor?

“Ja, det er jo noget man går til hver uge for eksempel”

“Man laver noget sammen med andre – det er også en slags holdsport”

“Og lærer diciplin”

“Og så synes jeg også at man bygger op til noget, altså det at øve i noget tid, og så præsentere noget”

“Der er jo mødepligt, og vi møder én gang i ugen i korsæsonen”

Har du fået lyst til at synge i kor?

Hvis du også kunne tænke dig at opleve glæden ved at synge i kor, og få et fantastisk fællesskab med andre der elsker at synge. Så kan du i næste uge d. 21. september 2023 komme til en åben korprøve på Herning Gymnasium kl. 19.

Her får du mulighed for at opleve, hvordan en korprøve foregår, og du vil få mulighed for at snakke med os der allerede synger i koret.

Vi glæder os til at se dig!

Åben korprøve for herre-stemmer

Vi søger lige nu herre-stemmer til vores kor.

Så er du mand og synger tenor eller bas og kunne du tænke dig at prøve at synge med os?

Så kan du komme til vores åbne korprøve, som vi afholder torsdag d. 21. september 2023 fra kl. 19:00, Herning Gymnasium, H. P. Hansens Vej 8, 7400 Herning.

Her får du lov til at sidde med ved en korprøve og ser hvordan det foregår. Og du kan få en snak med vores skønne herrer om, hvordan det er at synge i kor.

Hvis du har nogle spørgsmål er du velkommen til at kontakte os – ellers ses vi bare d. 21/9 🙂

Sådan startede Vocal Pleasure

Hvornår startede Vocal Pleasure? Ved du det? For det er emnet for denne måneds månedsquiz.

Men først får du lige lidt informationer omkring, hvordan det gik til da koret blev opstartet.

Fra aftenskolekor til foreningskor

Vocal Pleasure startede op som en del af Herning Aftenskole og grundtanken med koret var, at stræbe efter den samme standard for arrangementer, repertoire og lyd som det dengang nye vokalkor fra Århus Vocal Line var kendt for.

Grundlægger for Vocal Pleasure var Niels Bay, som var kommet til byen som ny musiklærer på Herning Gymnasium, sammen med Ingolf Christensen fra Herning Aftenskole.

Den allerførste optagelsesprøve og korprøve blev holdt på netop Herning Gymnasium en torsdag sidst i november og der var omkring 90 deltagere. (Læs her om, hvordan det var at være med den første dag)

Allerede i foråret i den første sæson sang koret koncert i Herning Centret.

Og i de 2 første leveår blev der sunget mere gospel-prægede koncerter sammen Stig Rossen, Lillian Boutté og Monique.

Det var først efter 10 år, at den frivillige foreningen Vocal Pleasure blev stiftet, og derfor ikke længere var under Herning Aftenskole.

Det at blive en forening gav koret større frihed til selv at kunne bestemme, i hvilken retning koret skulle bevæge sig. Og siden opstarten har der være stor udvikling og koret har i dag fundet et godt niveau med omkring 45 sangglade medlemmer.

Månedsquiz – Hvornår startede Vocal Pleasure

Og så til det, som det skulle handle om i dag. Nemlig månedens quiz-spørgsmål.

Så… hvilket årstal var det, at Vocal Pleasure startede?

Månedsquiz – September 2023

Måske du kan få hjælp her

1 / 1

Kan du gætte i hvilket år Vocal Pleasure startede op?

Your score is

0%

Som du nu har kunne læse og gætte dig til, er Vocal Pleaure et kor med en lang og stolt historie.

Vi i Vocal PLeasure elsker at synge og elsker vores fællesskab – men vi har stadig også plads til dig. Aktuelt søger vi primært flere til vores herre-gruppe. Så hvis du kan se dig selv som en del at Vocal Pleasure, så læs mere på vores kontaktside.

Nå nåede du at quizze med i august, hvor vi skrev om det at synge i badet? Hvis ikke kan du stadig nå det, lige her.

Synger du i badet – og vil du gerne synge endnu mere ?

Synger du i badet? Det at synge i badet kan nemlig både være en sjov og gavnlig aktivitet. Det er en god måde at slappe af på og få en god start på dagen. Men vidste du, at der også er nogle fordele ved at synge i badet?

  • Ifølge denne undersøgelse er det faktisk kun omkring 20 % af danskere, som synger regelmæssigt i badet.
  • De mest populære sange at synge er pop-sange.

Der er selvfølgelig også nogle mennesker, der synger hver dag, mens der er andre, der sjældent eller aldrig synger i badet.

Der er mange grunde til, at folk tager sangen med ind i badet. Nogle mennesker nyder simpelthen at synge, mens andre finder det en god måde at slappe af eller få en god start på dagen på. Der er også nogle, der mener, at synge i badet kan forbedre deres stemme.

Fakta om at synge i badet

  • Det kan forbedre din stemme. Når du synger i badet, er du omgivet af lyde, der hjælper med at forbedre din stemmestyrke og klarhed.
  • Det kan hjælpe dig med at slappe af. Lyden af vand kan være meget beroligende, og det kan hjælpe dig med at glemme dine bekymringer i et stykke tid.
  • Det kan forbedre dit humør. Musik er kendt for at hæve humøret, og det gælder også for at synge.

I en mini-undersøgelse blandt vores medlemmer i Vocal Pleasure spurgte vi dem, om de sang i badet.

Kan du gætte resultatet?

Månedsquiz - August 2023

1 / 1

Hvor mange af Vocal Pleasure's medlemmer synger i badet?

Your score is

0%

Er du klar til at synge mere end kun i badet?

Hvis du nyder at synge i badet, så er Vocal Pleasure måske noget for dig. Vi er et rytmisk kor, og vi elsker at synge.

Lige nu mangler vi dog nogle skønne herre-stemmer. Så måske det lige er noget for dig?

Vi mødes hver torsdag aften i Herning. Du kan her læse mere om optag med mere.

Lige et sidste spørgsmål

Hvad med dig? Synger du selv i badet? Hvis du ikke allerede gør det, så prøv det i dag!

Og del din oplevelse med at synge i badet herunder 🙂

Det har var første omgang måneds-quiz – følg med i quiz’en hver måned her på bloggen eller på vores Instagram profil.

Historie

Vocal Pleasure blev dannet i 1993.

Koret har ofte arbejdet med solister til dets forårskoncerter. Her kan f.eks. nævnes Marie Carmen Koppel, Lene M. Mikkelsen, Jesper Lundgaard, Stine Pagh og Vocal Line.