I det nye år går vi i gang med Duke Ellingtons “Sacret Concert”, som leder hen til fælles koncerter med Big Bandet Night Train, som kommer til at ligge i uge 20, 2024.
Vores 30 års fødselsdag bliver så afsluttet med et brag af en fødselsdagsfest for koret.
Vi håber I vil være med til at fejre de 30 år – vi glæder os i hvert fald til en god sæson.
Vi har i koret tre medlemmer, som var med på korets allerførste dag d. 25. november 1993.
I dag kan du læse om Gunvers oplevelse af at starte op i Vocal Pleasure
Indbydende annonce
Annoncen var lidt anderledes og meget indbydende, og det var den, der fik mig til at møde op på Herning Gymnasium d. 25/11-1993.
Repertoiret lød spændende, det havde jeg lyst til at prøve.
Her er Herning Aftenskoles annonce, som jeg så i avisen.
Køen var lang
Der var mange andre, der også havde lyst til at synge i det nye kor. 80-90 mødte op – det var overvældende mange.
Alle skulle skrives op, så køen hen ad gangen var lang.
Hvad vi sang den første aften, husker jeg ikke, men det gamle musiklokale var propfyldt.
Jeg glædede mig allerede til næste koraften.
Der er ingen tvivl om, at det kæmpestore fremmøde for 25 år siden indikerede, at Herning manglede et rytmisk kor.
Et tilbageblik
Et tilbageblik fra start til nu – så har koret gennemgået en fantastisk musikalsk udvikling – takket være dirigenten.
Både det musikalske og det sociale fællesskab i koret er fint. Vores korweekender, workshops, ture til udlandet og sidst, men ikke mindst, det spændende repertoire, gør det udfordrende og dejligt at være med.
Efter 25 år i Vocal Pleasure er jeg stadig glad for at synge om torsdagen.
Det er søndag aften d. 3. marts. Og jeg sidder og reflekterer over de sidste par dage og vores, Vocal Pleasures, korweekend. Min datter på 3 år har lige spurgt: ”Mor, hvad er en korweekend? ” Og det er da egentligt et meget godt spørgsmål.
Det simple svar – og det forståelige svar for en 3-årig er, at det er en weekend med masser af korsang. Men denne weekend har været meget mere end det!
Korweekend med “twang”
Lørdag havde vi workshop med Line Groth, og det var tydeligt, at hendes professionalisme, engagement og glæde for sang og musik smittede af på os alle. Og vi fik ’twang’et’, gjorde vi! Og vi kvinder fik lov til at være hysteriske i klang og udtryk – næsten helt uden indvending fra mændene.
Som afslutning på workshoppen havde vi en lille koncert for en større forsamling med efterfølgende overraskelse, taler og reception i anledning af VP’s 25 års jubilæum.
Ud af korets 45 medlemmer har 3 været med i alle 25 år, hvilket også blev markeret med en lille hilsen. Ligesom vores huspianist Henrik Tjagvad, Kristian og Niels Bay også måtte op og modtage en lille erkendtlighed.
Reception med Postyr
Overraskelsen var vokalgruppen Postyr, som gav nogle numre. Den fineste jubilæumsgave til os og publikum!
Da jeg fandt min mor efter koncerten, var hendes umiddelbare reaktion:
”Hvor var det bare en flot koncert – og hvor er det altså et godt arrangement det her! ”
Og der må jeg give hende ret. Det er min 1. sæson i VP, men det er tydeligt at se, at VP’s bestyrelse lægger alle kræfter i, hver gang der er et arrangement, og resultatet bliver bestemt derefter – flot!
I dag, søndag, har vi øvet materiale til jubilæumskoncerten, og vi er blevet forkælet med endnu en overraskelse! En god en af slagsen, som dog fortsat er hemmelig for offentligheden.
Der kommer forhåbentligt et fremtidigt blogindlæg herom ☺
Godt nytår – og tusind tak til dig, der mødte op til vores julekoncert 13. december i Valgmenighedskirken.
Det er sådan en fantastisk følelse, man får som kormedlem, når koncertstedet er næsten fyldt til randen.
Det var også en speciel oplevelse, da det var første koncert, vi havde Kristian på som dirigent til hele koncerten. Men han klarede det flot 🙂 og vi følte os trygge.
Du, som var med til koncerten oplevede måske også den dejlige stemning, der var i kirken efter koncerten. Der blev jo serveret champagne og chokolade til alle, som havde lyst 🙂
Der blev rigtig snakket rundt om i hele kirken. Så det var en rigtig dejlig afslutning på en god første del af vores jubilæumsår.
Nytårsstart
Vi havde torsdag 10. januar første korprøve efter nytår. Da vi skulle fejre en 30-års fødselar og jubilæumsåret, blev koret overrasket med et flot opstillet bord med champagne og kransekager.
Og så blev der også sunget en julesang – dog omskrevet til fødselsdagssang 🙂
Jubilæumsprogram
Vi er allerede godt i gang med programmet til vores jubilæumskoncert, som vi afholder på Fermaten i Herning 9. maj.
Men hvis du ikke kan vente så længe – så kan du allerede opleve os 2. marts, da vi her afholder workshop med Line Groth. Her kan du høre resultatet af dagens arbejde ved en GRATIS 🙂 workshop-koncert.
Udover mini-koncerten har vi også reception, hvor du kommer til at opleve en særlig indbudt taler og en OVERRASKELSE.
Så sæt allerede kryds i kalenderen nu.
Vi glæder os til at se dig 🙂
Modtag mail om koncerter
Når du tilmelder dig herunder vil du modtage mail direkte i din indbakke inden næste koncert.
Hjemmesiden bruger cookies - Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjeparts tjenester. Ved at klikke videre accepterer du brugen af cookies. OkAfvisLæs mere
Cookies & Privatlivspolitik
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.