Koncert med Tina Dickow og band – Big is Beautiful

Når man gør klar til koncert er der altid en vis sitren og spændt stemning. Man vil gerne, at koret klinger og lyder godt og at tilhørerne svømmer væk i god lyd og får lyst til at høre mere.

Når man gør klar til koncert SAMMEN med Tina Dickow og hendes dygtige band og ca. 350 andre korister, så er stemningen en helt anden – man er ikke bare spændt og sitrer lidt. Man er nærmere ærbødig og ydmyg over at

få muligheden for at synge sammen med en af Danmarks mest kompetente musikere i sådan et helt utraditionelt koncept. Og ikke nok med det – også at få muligheden for at synge hendes helt store sange i korarrangementer, der yder både solisten og de ca. 350 korister bag respekt for hver deres musikalske område.

Jeg har fulgt Tina Dickows karriere helt fra start. Lyttet til alle indspilninger fra ende til anden utallige gange og har altid været fascineret af hendes måde at fortælle historien på. Samt hendes måde at udtrykke følelser gennem musikken. Og i det hele taget hendes musikalske udvikling gennem årene, som blot har forstærket hendes fortællerevne og det musikalske udtryk.

Derfor var det en stor oplevelse for mig at kunne deltage i den storstilede koncert Big is Beautiful i Herning Kongrescenter sammen med Vocal Pleasure d. 2. april 2017.

Koncerten var arrangeret i forbindelse med Aarhus som Kulturhovedstad 2017. Som et samarbejde mellem kororganisationerne Kor72 og Syng, og alle sangene var arrangeret af kor-ikonet Jens Johansen.
Op til koncerten havde vi i Vocal Pleasure knoklet med at lære satserne på vores øveaftener. Og en uge før selve koncerten skulle vi så mødes med Jens Johansen og de andre deltagende kor fra det midtjyske og sætte det hele sammen.

Koncerten med Tina Dickow

På selve koncertdagen øvede kæmpekoret først satserne igennem igen  sammen med Jens Johansen, inden Tina Dickow og hendes band kom for at øve med. Det var en stor fordel, at selv samme koncert var blevet afholdt aftenen forinden i Aarhus med et andet kæmpekor. Så der var allerede afstemt mellem solist og korleder, hvordan sangenes udtryk skulle være til koncerten. Det gjorde vores fælles prøve meget effektiv.

For mig personligt var særligt to af satserne koncertens højdepunkter. Nummeret ”True North”, som hylder den nordiske lyd og Tina Dickows ”nye” land Island, hvor hun er bosat, fik i særlig grad kor, solist og band til at smelte sammen i en stor fælles lyd. Desuden sang vi med på Helgi Johnssons inderlige nummer ”Hundred Miles”. Den blev fremført med stor indlevelse af Helgi Johnsson, hvilket gjorde korets opmærksomhed og lyd særdeles vigtig.
Som Tina Dickow sagde det under prøverne og til aftenens koncert:

Kormennesker er bare altid søde, for man kan ikke synge i et fællesskab og være træls samtidig.

Jeg tror faktisk, at hun har ret…  jeg synes nu også, at hun var ret sød overfor alle os, som var voldsomt begejstrede for at stå lige dér sammen med hende.

Maria Christiansen, 1. sop.